Fra diabetes til hypertension (forhøjet blodtryk), kræft til narkotikamisbrug, slagtilfælde til intestinal motilitet, hukommelse og indlæringsforstyrrelser til septisk chok, solskoldning til anoreksi, mandlig impotens til tuberkulose – der er sandsynligvis ingen patologisk tilstand, hvor nitrogenoxid ikke spiller en vigtig rolle. Og alligevel er det kun inden for de sidste 25 år at kvælstofoxid er blevet opdaget som et produkt af enzymatisk syntese hos pattedyr. Der findes mere end 114.000 videnskabelige artikler om dette bemærkelsesværdige molekyle, hvor de fleste af disse er offentliggjort inden for de sidste otte år.
Nitrogenoxid eller NO er blevet et af de mest studerede molekyler i den videnskabelige og medicinske litteratur. Selv om det kun er relativt for nylig at det blev opdaget, at det produceres i menneskekroppen, blev de kemiske egenskaber for NO gas defineret allerede i 1772. Der er faktisk over 140.000 publikationer om NO, hvoraf mere end halvdelen er publiceret inden for de sidste 12 år. NO produceret i de biologiske systemer har en halveringstid på mindre end 1 sekund og er biologisk aktiv i koncentrationsområdet fra 1-100 nM. Et særdeles interessant træk er, at NO er lipofilt (kan opløses i fedt) så det let kan trænge gennem biologiske membraner. Konceptet med en gas der selektivt og specifikt kan formidle celle signaler gennem cellesignalering er helt unikt, i modsætning til de konventionelle receptor ligand koncepter (molekylebindinger).
Disse opdagelser var så revolutionerende, at Nobelprisen i 1998 i fysiologi eller medicin blev tildelt Robert Furchgott, Louis Ignarro og Ferid Murad, for deres opdagelser af NO som et signalmolekyle i vaskulaturen og specifikt til kontrol af blodtryk. Ud over denne rolle er NO et af de vigtigste signalmolekyler i kroppen og er involveret i stort set alle organsystemer, hvor det er ansvarlig for at udløse en forbløffende kæde af virkninger. NO har vist sig at være involveret i, og påvirker, alt fra neurotransmission, hukommelse, slagtilfælde, glaukom og neural degeneration, pulmonal hypertension, penile erektion, angiogenese, sårheling, atherogenese, inflammation såsom arthritis, nefritis, colitis, autoimmune sygdomme (diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme), invaderende patogener, tumorer, astma, vævs transplantation, septisk chok, blodpladeaggregering og blodkoagulation, seglcelle sygdom, gastrointestinal motilitet, hormonsekretion, genregulering,hæmoglobintilførsel af oxygen, insulin signalering og diabetes, stamcelleproliferation og differentiering og bronkie dilation – og det er blot for at nævne nogle af de vigtigste eksempler. Man kan så begynde at værdisætte de mange konsekvenser som tabet af produktionen af nitrogenoxid medfører.
Der har været mange opdagelser og nyskabelser på nitrogenoxidområdet med hensyn til diagnostik og terapi. Vi har nu en forståelse for, hvordan kroppen producerer NO og hvad der går galt hos patienter eller emner der ikke kan producere NO. Gennem ny videnskab og forskning begynder vi at forstå, hvordan man terapeutisk kan retter søgelyset mod de underliggende problemer ved NO-mangel. Selvom NO er almindeligt anerkendt og værdsat i det videnskabelige og medicinske samfund, er der stadig meget lidt opmærksomhed omkring NO fra patienter og forbrugere.
Kardiovaskulær sygdom - nitrogenoxid er de vigtigste molekyler produceret i vores kardiovaskulære system. Faktisk er tab af produktionen af nitrogenoxid anerkendt som en af de tidligste forstadier til udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Fra højt blodtryk, hjertesvigt, problemer med kranspulsårerne, aterosklerose (åreforkalkning), hjerteanfald og til slagtilfælde spiller nitrogenoxid en afgørende rolle i bekæmpelsen af alle disse sygdomme.
Immunfunktion – når vores krop er invaderet af patogener som bakterier, vira, parasitter eller svampe.
Kræft – nitrogenoxid ser ud til at spille en dobbelt rolle når det gælder kræft. Lave fysiologiske niveauer af NO synes at have anti-canceregenskaber, mens højere koncentrationer, der produceres i længere perioder, kan bidrage til cancercellevækst og proliferation. Der er meget fokus og aktuelt forskning for at forstå hvordan NO påvirker kræftcellevækster.
Immunsystemet reagerer ved akut at producere massive mængder nitrogenoxid for at dræbe disse patogener. Produktionen og reguleringen af nitrogenoxid i vores immunforsvar kan hjælpe os med at holde os fri for eventuelle kroniske infektioner.
Nervesystem – nitrogenoxid er et celle-signalerende molekyle der letter kommunikationen mellem celler. I nervesystemet er nitrogenoxid en neurotransmitter der spiller en rolle i langtidshukommelsen og kognition. Reducering af nitrogenoxid niveauet spiller en rolle i mange neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons sygdomme.Fysisk ydeevne – Din evne til at producere nitrogenoxid kan forudsige, hvor godt du klare dig atletisk. Kvælstofoxid styrer og regulerer ikke blot blodstrømmen til dit skelet og dine hjerte muskler, men det styrer også hvor effektivt dine mitokondrier genererer cellulær energi fra ilt. Motions intolerance hos ældre individer skyldes, at disse mennesker ikke er i stand til at producere nitrogenoxid og regulere blodgennemstrømningen i kroppen effektivt.
Fysisk ydeevne – Din evne til at producere nitrogenoxid kan forudsige, hvor godt du klare dig atletisk. Kvælstofoxid styrer og regulerer ikke blot blodstrømmen til dit skelet og dine hjerte muskler, men det styrer også hvor effektivt dine mitokondrier genererer cellulær energi fra ilt. Motions intolerance hos ældre individer skyldes, at disse mennesker ikke er i stand til at producere nitrogenoxid og regulere blodgennemstrømningen i kroppen effektivt.
